Fra gammel ghetto til begyndende boligområde

Trige er en by i forvandling. Gennem de seneste 15 år har byen kæmpet for at slippe af med ghetto-stemplet i Trigeparken, og i 2015 blev det en realitet. Selvom det skete, så har Trigeparken stadig svært ved at tiltrække nye beboere, og det til trods for, at der, med de seneste helhedsplaner, er sket store fremskridt i boligområdet.

Af Mathias Holm Petersen

På en lille sti med boldbaner på venstre side og folkeskolen på den anden høres en summen. Med det tidlige forårs bladløse træer i baggrunden, høres fra den ene side lyden af grinende børn, der skiftevis løber i skjul. De leger gemmeleg, mens de nyder, at solen endelig har vundet kampen mod skyerne og nu står og lyser ned på dem. På den modsatte side høres høje råb fra en fodboldtræner, der ikke er tilfreds med det, han ser. Alt emmer af liv. For enden af stien tårner Trigeparkens kasseformede bygninger sig op, og i modsætning til stien, er der en larmende stilhed på legepladsen foran den tidligere ghetto.

Helhedsplaner skal redde

For mere end 15 år siden begyndte det boligsociale arbejde i Trigeparken. Som resultat af dette blev de – til stor glæde – i 2015 slettet fra regeringens ghettoliste. Det betød dog ikke, at det hårde arbejde var slut. Trigeparken er lige nu halvvejs igennem sin tredje og sidste helhedsplan, og der er endelig begyndt at komme grønne tal på bundlinjen.

”Nu skal vi til at arbejde med, at tingene kan blive implementeret i området, og så forhåbentlig køre videre på en god måde, sådan så vi ikke i 2023 kan læse i aviserne, at Trigeparken er på ghettolisten igen.”, siger Helle Jørgensen, projektleder for den boligsociale helhedsplan i Trigeparken.

Med det nye boligforlig, der lige nu er under forhandling, vil tilskuddet til det boligsocialt arbejde blive skåret fra 240 mio. til 130 mio. Det vil betyde, at de små boligområder som Trigeparken, i fremtiden ikke vil kunne få penge til at starte en ligeså omfattende helhedsplan, som den de er i gang med nu. Derfor er det her den sidste chance, for at rette op på Trigeparken.

Parcelhuse eller Trigeparken

I 2009 kom den første helhedsplan i Trigeparken med det helt store mål at komme af ghettolisten. Målet nåede de i løbet af den anden helhedsplan. Så da Helle Jørgensen ville søge om endnu en plan, blev hun mødt med skepsis fra kommunens side:

”Da jeg skulle lave en ansøgning til det, fik jeg at vide, at jeg skulle være skarp for at få penge. Vi var jo af ghettolisten, vi havde jo opnået det vi skulle. (…) Det er jo det der er farligt, og det der er frygten. Hvad nu når vi ikke er her? Vender det så bare tilbage?”, siger Helle Jørgensen.

Der var dog stadig ét problem, der skulle fikses, nemlig ”Dem og os”-mentaliteten, som var mellem dem, der bor inde i parcelhusene inde i byen, og dem, der bor i Trigeparken. Dengang Helle startede sit arbejde i Trigeparken udgjorde beboerne lige omkring 50% af befolkningen i Trige. Nu er det tal faldet, og i dag udgør Trigeparken lige omkring en tredjedel af Triges befolkning.

“Når man i befolkningen får at vide, at vi har været et ghettoområde, så tænker man på bål og brand og kriminalitet. Men sådan har det aldrig været herude.”, Siger Helle Jørgensen. Foto: Mathias Holm

”Og hver gang der sker noget kriminelt, stort som småt i Trige, så er man meget hurtig til at sige ”Det er også dem oppe fra blokkeren (Trigeparken, red.)” Også selvom der aldrig har været bevis på, at det er nogen fra ”blokkeren”, men det er bare nemt at skyde skylden på dem,” siger Helle Jørgensen.

Derfor prøver Helle også at komme lige netop denne fordom til livs, ved at åbne aktiviteterne og arrangementerne tilbudt gennem helhedsplanen for hele befolkningen i Trige. Det er et forsøg på at skabe en kontakt mellem boligforeningen og byen, og en måde at skabe relationer og forståelse mellem borgerne.

Ghettostanken

Selvom Trigeparken kom af ghettolisten i 2015, har det været svært at tiltrække nye beboere til området. Der er blevet renoveret, lavet nye store lejligheder og der er blevet skabt en form for sikkerhedsnet i form af helhedsplanen, der tilbyder hjælp til at komme i beskæftigelse. Ingen af disse ting, er dog nok til at fjerne ordet ”ghetto” fra folks hjerner. Det er en ting, som ingen helhedsplan vil kunne redde dem fra. Der vil altid hænge historier fast omkring Trigeparken. Det er en stank der kun kan vaskes ud, med et generationsskifte:

”Og det er jo ikke kun en historie der hænger ved i boligområdet, det hænger ved i hele byen. Så de beboere, der bor nede i parcelhusene nede i byen, de glemmer jo ikke, at Trigeparken har været på ghettolisten”, siger Helle Jørgensen.

I cosplays føler Erika sig hjemme

For mange af os er det kun til fastelavn, halloween og diverse skolefester, at vi finder udklædningskassen frem, men for Erika Donbæk Jarland er det en del af hendes hobby at lave sine egne kostumer og vise dem frem sammen med sine venner

Af Mathias Holm Petersen

Erika Donbæk Jarland står i entréen, i sin gule Pikachukjole og byder velkommen til hendes lille lejlighed. Spisebordet flyder med stof og rekvisitter, klar til at blive sammensat til hendes næste kostume. På reolerne er der hundredvis af Manga bøger, film, tv-serier og videospil samt et hav af figurer fra diverse spil og tegneserier. På fjernsynet i den lille stue kører en YouTube video med highlights fra et Pokémon Game-Boy spil.

”Vi er alle en del af den her ”nørd” kultur, i mangel på et bedre ord.”

”Costume” og ”Play”

Erika er til daglig lærestuderende på VIA University College i Silkeborg, men i sin fritid er hun lige den hun vil være. Erika dyrker cosplay. Cosplay er en sammentrækning af ordene ”Costume” og ”Play”, og er en hobby, hvor dem der dyrker den klæder sig ud som deres yndlingskarakterer fra eksempelvis Anime, Manga, videospil og tegneserier. Det er stort set altid i kostumer, som man selv har lavet, og som man så viser frem på messer, såkaldte conventions, rundt omkring i landet.

Erika har selv været til et hav af conventions igennem de fem år, hun har dyrket cosplay. Når hun tager til conventions er det i fuldt kostume. Nogle gange har hun mere end et kostume med, så hun kan skifte fra dag til dag. For det meste er hun klædt ud, som en karakter der matcher hendes venners udklædning, så de alle er karakterer fra den samme Manga eller Anime.

Venskab er i højsædet

”Jeg cosplayer for at have det sjovt med mine venner. Jeg får rigtig mange venskaber, jeg får et godt sammenhold, og jeg føler mig velkommen.”

For Erika er det, det sociale der vægter højest, når hun skal rangere grundene til, at hun dyrker cosplay. Når Erika og hendes venner er til conventions, deltager de ofte i en konkurrence, man kalder: Cosplayshow. Cosplayshow handler om, at man som en gruppe, laver et par minutters skuespil, som enten kan være en scene eller en lille bid, fra den Anime eller Manga ens karakterer kommer fra. Det er ikke med de store aspirationer om at vinde, at Erika og hendes venner stiller op, det er for at udfolde sig kreativt i et element, hvor hende og hendes venner føler, at de hører til.

Erikas udvikling

Over de fem år som Erika har dyrket cosplay i, har hun gennemgået en kæmpe personlig forandring. Hun er blevet mere udadvendt og mere komfortabel, med den som hun er. Hun har ikke noget i mod at blive sat i en boks, med et ”NØRD” label henover, fordi hun er en nørd, og hun er stolt af det.

”Min fætter nævnte for nogen andre, hvordan han virkelig kan se forskellen. Jeg er blevet et mere åbent og glad menneske”