Trige er en by i forvandling. Gennem de seneste 15 år har byen kæmpet for at slippe af med ghetto-stemplet i Trigeparken, og i 2015 blev det en realitet. Selvom det skete, så har Trigeparken stadig svært ved at tiltrække nye beboere, og det til trods for, at der, med de seneste helhedsplaner, er sket store fremskridt i boligområdet.

Af Mathias Holm Petersen

På en lille sti med boldbaner på venstre side og folkeskolen på den anden høres en summen. Med det tidlige forårs bladløse træer i baggrunden, høres fra den ene side lyden af grinende børn, der skiftevis løber i skjul. De leger gemmeleg, mens de nyder, at solen endelig har vundet kampen mod skyerne og nu står og lyser ned på dem. På den modsatte side høres høje råb fra en fodboldtræner, der ikke er tilfreds med det, han ser. Alt emmer af liv. For enden af stien tårner Trigeparkens kasseformede bygninger sig op, og i modsætning til stien, er der en larmende stilhed på legepladsen foran den tidligere ghetto.

Helhedsplaner skal redde

For mere end 15 år siden begyndte det boligsociale arbejde i Trigeparken. Som resultat af dette blev de – til stor glæde – i 2015 slettet fra regeringens ghettoliste. Det betød dog ikke, at det hårde arbejde var slut. Trigeparken er lige nu halvvejs igennem sin tredje og sidste helhedsplan, og der er endelig begyndt at komme grønne tal på bundlinjen.

”Nu skal vi til at arbejde med, at tingene kan blive implementeret i området, og så forhåbentlig køre videre på en god måde, sådan så vi ikke i 2023 kan læse i aviserne, at Trigeparken er på ghettolisten igen.”, siger Helle Jørgensen, projektleder for den boligsociale helhedsplan i Trigeparken.

Med det nye boligforlig, der lige nu er under forhandling, vil tilskuddet til det boligsocialt arbejde blive skåret fra 240 mio. til 130 mio. Det vil betyde, at de små boligområder som Trigeparken, i fremtiden ikke vil kunne få penge til at starte en ligeså omfattende helhedsplan, som den de er i gang med nu. Derfor er det her den sidste chance, for at rette op på Trigeparken.

Parcelhuse eller Trigeparken

I 2009 kom den første helhedsplan i Trigeparken med det helt store mål at komme af ghettolisten. Målet nåede de i løbet af den anden helhedsplan. Så da Helle Jørgensen ville søge om endnu en plan, blev hun mødt med skepsis fra kommunens side:

”Da jeg skulle lave en ansøgning til det, fik jeg at vide, at jeg skulle være skarp for at få penge. Vi var jo af ghettolisten, vi havde jo opnået det vi skulle. (…) Det er jo det der er farligt, og det der er frygten. Hvad nu når vi ikke er her? Vender det så bare tilbage?”, siger Helle Jørgensen.

Der var dog stadig ét problem, der skulle fikses, nemlig ”Dem og os”-mentaliteten, som var mellem dem, der bor inde i parcelhusene inde i byen, og dem, der bor i Trigeparken. Dengang Helle startede sit arbejde i Trigeparken udgjorde beboerne lige omkring 50% af befolkningen i Trige. Nu er det tal faldet, og i dag udgør Trigeparken lige omkring en tredjedel af Triges befolkning.

”Og hver gang der sker noget kriminelt, stort som småt i Trige, så er man meget hurtig til at sige ”Det er også dem oppe fra blokkeren (Trigeparken, red.)” Også selvom der aldrig har været bevis på, at det er nogen fra ”blokkeren”, men det er bare nemt at skyde skylden på dem,” siger Helle Jørgensen.

Derfor prøver Helle også at komme lige netop denne fordom til livs, ved at åbne aktiviteterne og arrangementerne tilbudt gennem helhedsplanen for hele befolkningen i Trige. Det er et forsøg på at skabe en kontakt mellem boligforeningen og byen, og en måde at skabe relationer og forståelse mellem borgerne.

Ghettostanken

Selvom Trigeparken kom af ghettolisten i 2015, har det været svært at tiltrække nye beboere til området. Der er blevet renoveret, lavet nye store lejligheder og der er blevet skabt en form for sikkerhedsnet i form af helhedsplanen, der tilbyder hjælp til at komme i beskæftigelse. Ingen af disse ting, er dog nok til at fjerne ordet ”ghetto” fra folks hjerner. Det er en ting, som ingen helhedsplan vil kunne redde dem fra. Der vil altid hænge historier fast omkring Trigeparken. Det er en stank der kun kan vaskes ud, med et generationsskifte:

”Og det er jo ikke kun en historie der hænger ved i boligområdet, det hænger ved i hele byen. Så de beboere, der bor nede i parcelhusene nede i byen, de glemmer jo ikke, at Trigeparken har været på ghettolisten”, siger Helle Jørgensen.