“Hvordan fanden kan det være, at du blev?”

Det var helt surrealistisk for Line Billing-Hansen, da hun tilbage i juni 2013 stod i baghaven til en stor gård. Hun havde været ude og spise frokost med Jan, som hun et par dage forinden havde mødt på Dating.dk. Han var charmerende, kørte i Mercedes, tjente 700 kroner i timen og så havde han lejet sig ind på en stor gård.

Af Mathias Holm Petersen

Det lå egentlig ikke i kortene, at Line Billing-Hansen skulle til at være i et forhold. Hun var meget tilfreds med livet som single, og hun havde da også sagt nej flere gange til Jan, inden hun gav efter og tog med til frokost. Planen var egentlig, at hun efter frokosten ville slippe af med ham, men den blev i stedet starten på et langt forhold med psykisk og fysisk vold.

”Et eller andet sted, så tog han mig med storm.” Siger Line.

De tidlige advarselslamper

Allerede fra start af begyndte Jan at styre hver en lille ting i Lines liv. Hun arbejde som aften- og nattevagt, hvor hun skulle ringe når hun var mødt op på arbejdet og når hun er på vej hjem. Han skal vide alt om, hvor hun er, og hvad hun laver. Det er total kontrol. Men det er ikke noget, der får Line til at løbe skrigende væk.

”Normalt er jeg en kvinde der siger tingene ligeud, har mine egne meninger og jeg finder mig ikke i en skid. Men han knækkede et eller andet ved mig og gjorde et eller andet ved mig, som gjorde, han tog magten over mig fra dag ét.”

Forholdet gik også hurtigt fra Jans side. Allerede inden for den første måned frier han til Line, som dog bare vifter ham væk, da hun har været gift to gange og ikke gider ud i en tredje. En måned efter de har sammen, begynder han også at lufte ideen om at flytte sammen. Han skal flytte fra gården, da han ikke har råd til at bo der mere. Af medlidenhed ender det med, at Line lader ham flytte ind sammen med hende og hendes søn i Roskilde.

En af de første dage efter Jan er flyttet ind, finder hun ud af, at han slet ikke har noget arbejde. Det lå ikke lige i hendes planer, at hun skulle til at forsørge en kæreste også. Hun har studerende børn og er enlig mor, så han måtte forsørge sig selv på sin bistand. Line bliver dog ved med at presse ham til at finde et arbejde, da han har en god uddannelse, og det dermed ikke burde være et problem.

”Jeg presser ham egentligt nok lidt for meget. Vi har siddet og drukket noget rødvin, og han har jo selvfølgelig drukket rigtig meget rødvin. Der henter han sit jagtgevær i våbenskabet, og jeg kan jo ikke se, om han har puttet patroner i. Da han putter det op i ansigtet på mig, der bliver jeg virkelig bange og tænker, ’okay, nu dør jeg. Han er jo sindssyg ham her’.”

Hun prøver at slå geværet væk, men da hun er en lille kvinde, er der ikke meget hun kan gøre. Det ender med, at Jan står og råber og skriger med jagtgeværet op i hovedet på hende. Til sidst ligger han geværet ned og tømmer et glas rødvin mere, og tømmer et glas ud over Line, sofaen og væggene. Det var dråben for hende. Hun stiller sig op og sender ham ud af huset. Hun truer med at kontakte politiet, hvis han kommer tilbage igen.

Hvor dum er man?

Efter den aften bliver Line kontaktet af Jans bror, der får fundet en lejlighed til Jan i Funder ved Silkeborg, og dermed får sendt ham langt fra Line og hendes liv. Og så skulle man tro, at det var slutningen på det forhold.

”Han bliver ligesom lidt ved med at ringe og skrive til mig. Jeg bliver nødt til at sige, at jeg siger min lejlighed op og flytter over til ham. Hvor dum er man?”

Indenfor det første år de har kendt hinanden, har Jan løjet om sit job, flyttet ind hos Line og hendes søn, truet Line med et jagtgevær og fået hende til at flytte fra familien på Sjælland. Når hun kigger tilbage på det nu, kan hun jo nærmest kun grine af, hvorfor hun ikke bare sagde stop til at starte med.

”Jeg har spurgt mig selv mange gange, ’Hvordan fanden kan det være at du blev?’. Jeg har tit tænkt på, at de kvinder der får tæsk og vender tilbage var dumme. Men tro mig, man kan blive manipuleret til at tro, at i morgen bliver det hele bedre.”

Over de næste par år ændrer billedet sig ikke. Hun bliver stadig bedt om at ringe hele tiden, og får ovenikøbet sat en GPS i sin bil, så hun hele tiden kan blive holdt i snor. Jan drak hver aften og var ude og inde af arbejdsmarkedet. Forholdet med familien blev værre og værre. Line gik fra at være hende der snakkede i telefon med sin datter hver dag, til hende der skrev en sms og kom med dårlige undskyldninger for, hvorfor hun ikke kunne snakke.

Familien på Sjælland vidste ikke noget om, hvem Jan i virkeligheden var. Det var kun Lines søn, Emil, der havde boet i lejligheden i Roskilde, da episoden med jagtgeværet fandt sted, som vidste, hvilket forhold hans mor var i. Resten af familien tænkte ikke videre over det, da hun lagde sit liv på Sjælland bag sig, og tog til Jylland, med en mand hun næsten lige havde mødt.

Det var et forhold, der fik Line til at miste alle sine bånd til venner og familie. De eneste andre mennesker de så, var et af Jans vennepar. Når der var fødselsdage med familien på Sjælland, måtte Line selv køre derover, da Jan ikke gad at have noget med familien at gøre.

Ved Danmarks ende

I påsken 2018 lykkedes det endelig for Jan at få et job. Det er i Esbjerg, hvilket betyder, at de endnu en gang må flytte. Da Line går op til sin chef i Silkeborg, for at sige sit job op, bryder hun ud i gråd.

”Jeg har haft så mange advarselslamper, som har prøvet at fortælle mig ’STOP STOP’, men jeg har ikke lyttet til dem (…) så vi flytter i april, påsken. Den 2. juni, der er jeg ved at blive kværket.”

Jans drikkeri er blevet endnu mere tydeligt for Line. Hvor hun før i tiden har arbejdet aften og nattevagter, arbejder hun nu et almindeligt 7-15 job, og er derfor hjemme om aftenen, til at se ham blive fuldere og fuldere.

En fredag aften, hvor han igen drikker sig alt for fuld, bliver det for meget for hende. Hun beslutter sig for, at hvis han ikke er frisk i morgen tidlig, så er det der, at hun forlader ham. Næste morgen tager hun bilen og kører ud til Blåvand for at lægge en plan for, hvordan hun skal få alle sine ting med sig, når hun tager afsted.

Senere på aftenen, efter Jan har været ude og hente noget mad, sidder Line bare og venter på, at han går kold som han plejer, så hun kan komme væk. Det eneste problem er, at han har hendes bilnøgler. Da han går kold, prøver hun at liste bilnøglerne fra ham, så hun kan komme væk.

”Lige som jeg er ved at tage mod til mig, vågner han op og råber og skriger som en sindssyg. Jeg fortæller ham, at han skal falde ned, og at vi jo bare skal finde en løsning, så jeg ikke skal være her mere. Jeg siger også til ham, at jeg god kan forstå, at hans eks-kone tog børnene og tog på krisecenter, og så gik det stærkt. Han for hen og tog fat i mig. Smed mig ned på gulvet og tog kvælertag på mig. Jeg tænkte bare, ’Jeg dør’.”

I dag er Line lykkeligere end nogensinde, efter at hun har fundet sammen med familien igen. FOTO: Privat

Vi holder sammen

Efter episoden var forholdet endeligt slut. Politiet blev tilkaldt, og Jan blev anmeldt. Over de næste par måneder boede Line hos venner og familie på Sjælland, mens hun prøver at komme tilbage til et normalt liv igen. Jan kontakter hende igen, for at få hende til at trække anmeldelsen tilbage. Hun tager telefonen op og ringer til politiet i Esbjerg. Heldigvis var det for sent, og hun kan ikke trække den tilbage.

Jan får 3 års fængsel og dermed får Line endelig lukket sagen. Det er slut, og hun kan komme videre. Hun bor hos sin datter og de starter nærmest, hvor de slap. Forholdet med hendes børn og børnebørn er tilbage.

”Vi kalder os Billing-klanen fordi vi holder sammen.”