Fem dage inde i sin Asien-tur står Mathilde Højgaard Jensen lige pludselig alene på øen Ko Phangan, og kan se sin bedste veninde rejse hjem til Danmark

Af Mathias Holm Petersen

Det lå egentlig ikke i kortene, at Mathilde skulle på rejse rundt i Asien. Det var først en idé der opstod under en samtale med hendes bedste veninde, om hvad de skulle bruge deres sabbatår på. De to piger kom frem til, at de skulle rejse rundt i tre måneder sammen, men allerede efter de første par dage begynder Mathilde at mærke, at alt ikke er som det skal være.

Efter det første stop i Bangkok begynder Mathilde at lægge mærke til, at hendes veninde trækker sig mere og mere tilbage. Mathilde prøver at snakke med veninden, for at finde ud af, hvad der er galt, men hun får aldrig et klart svar, og veninden virker bare meget afvigende og tilbageholden.

”Jeg går lidt i panik faktisk. For det første tænker jeg, hvad er det der sker. Og for det andet kommunikerer vi ikke, og jeg tænker, om det skal være sådan her i tre måneder, mens vi er på den anden side af jorden? Jeg bliver ret bange.”, siger Mathilde, når hun bliver spurgt om, hvilke tanker hun gør sig, når veninden begynder at trække sig lidt tilbage.

Hvis man ser tilbage på det nu, kan Mathilde godt se, at hun kunne have gjort mere for ikke at være så konfliktsky, som hun var og for at komme frem til roden af problemet hos hendes veninde. Hvilket måske kunne have hjulpet til, at der ikke blev skabt et ligeså slemt efterspil, som hele oplevelsen har skabt.

Et par dage senere knækker filmen så. Mathilde og hendes veninde får endelig snakket ud om, hvad der er galt. De kommer frem til, at veninden vil hjem til Danmark, men at Mathilde vil blive, fordi hun har sat sig for at skulle på den her rejse og vil ikke stoppes af, at hendes veninde har fået kolde fødder.

”Mens vi er på Ko Phangan i Thailand, får vi endelig taget os sammen til at få taget samtalen om hvad det er der sker og en time senere er hun med færgen på vej til fastlandet. Og så er jeg på en ø i Thailand og har tre måneder foran mig.”, siger Mathilde.

Senere har Mathilde fundet ud af, igennem samtaler mellem sin mor og sin venindes mor, at hendes veninde i lang tid har haft problemer med at rejse uden sin mor.

Her står Mathilde så, med tre måneder alene i Asien foran sig, og beslutter sig for at fortsætte på den rejse, som hende og veninden havde planlagt alene. For Mathilde bliver det nogen svære måneder. Hun vælger at forkorte opholdet i Vietnam og forlænge opholdet på Bali.

Omkring en måned efter, at Mathildes veninde er taget hjem til Danmark igen, får Mathilde en besked fra hende, hvor veninden prøver at forklare, hvad der er årsagen til, at hun tog hjem. Beskeden var som luft for Mathilde. Veninden kom ikke med nogen undskyldning for at efterlade Mathilde alene i Thailand, og hun lød heller ikke som om, at hun angrede hvad der var sket. En halv måned senere, efter at have prøvet at holde facaden oppe, vælger Mathilde at tage hjem til Danmark igen.

”Jeg prøvede at holde facaden oppe. Jeg kom hjem en halvanden måned for tidligt, fordi jeg hver dag havde det som en fem på en skal fra 1-10. Og det er bare møgirriterende at have det sådan, når man går rundt på Bali.”, siger Mathilde.

Rejsen kom til at koste Mathilde mere end bare penge. Hun mistede sin bedste veninde, og den halvanden måned føltes som intet andet end spild af tid. Hvis hun kunne få muligheden for at gøre det om, ville hun aldrig tage på den tur igen.